Langtur

En langtur defineres som en tur ud af dagligt rofarvand. Langture kan roes både i kajak og inrigger.

Hvis du vil prøve langtur i kajak, skal du gennemgå en række prøver i klubben, før du bliver frigivet til langtursroning på egen hånd.

Hvis du vil ro på langtur i inrigger skal du ro sammen med frigivne roere og en langtursstyrmand. Hvis du selv vil være langtursstyrmand, skal du have bestået langtursstyrmandskursus i Dansk forening for rosport.

Er du først frigivet, er der mange muligheder, når du tager udgangspunkt fra Stege Roklub. Det er der mange gæsteroere, der har prøvet. Der er flere steder på Sydsjælland, på Falster og Lolland, og ikke mindst rundt om på Møn.

Alle overnatningssteder er fundet via Skov og Naturstyrelsens hjemmeside, ud i naturen. Klik på siden og læs om reglerne for anvendelse af overnatningsstederne.

 


Vis Stege Roklub